Børn & Unge
i Centrum

Professionel støtte til familier, børn og unge

Hjælp til at skabe harmoni i hverdagen

Hos Børn & Unge i Centrum v/Sidsel Pilgren er mit mål at skabe en tryg og nærværende ramme for familier, børn og unge, der har brug for støtte. Uanset hvilke udfordringer du står overfor, er jeg her for at hjælpe dig igennem dem.

Jeg tilbyder familiebehandling og hjælper familier med at styrke båndet mellem børn og forældre, så hverdagen kan blive mere harmonisk. Mit fokus er på at skabe bedre forståelse og kommunikation i familien.

Ofte mister forældre fokus på sig selv, når alt andet overskygger. Jeg hjælper med at styrke familiedynamikken, genfinde balancen og skabe rammer, så det positive samspil i familien kan genoprettes.

For forældre med anbragte børn tilbyder jeg støtte i en svær tid, hvor det kan føles overvældende. Det er vigtigt, at ingen står alene med deres bekymringer, og jeg er her for at hjælpe.

Som kontaktperson for børn og unge støtter jeg dem i at finde vej gennem deres udfordringer og usikkerheder. Jeg skaber et trygt rum, hvor de kan udtrykke sig frit og få den støtte, de har brug for.

Udredning, diagnoser og selvskade

Når børn får en diagnose eller gennemgår en udredning, kan det være svært for dem at forstå diagnosen og sig selv. Jeg hjælper dem med at lære at acceptere, at de er gode nok, som de er. Samtidig giver jeg dem redskaber til at håndtere deres udfordringer, uden at lade diagnosen definere, hvem de er.

For mange børn opstår selvskade som en konsekvens af manglende forståelse af diagnosen, omsorgssvigt og lavt selvværd. Jeg støtter dem i at finde sunde måder at håndtere deres følelser og frustrationer på, i stedet for at falde tilbage i destruktive mønstre og ty til selvskade.

Kan jeg hjælpe?

Mine kompetencer

Jeg kører på hele Sjælland

Jeg møder alle med åbenhed og støtter, når der er allermest brug for det. Jeg ønsker at skabe en tryg og tillidsfuld relation, hvor man føler sig hørt og forstået – uden frygten for at blive dømt eller misforstået. Her er der plads til alle.

Det er helt op til den enkelte, hvor vi skal tage vores snakke og mødes. Jeg er fleksibel og ved, at nogle steder kan føles mere trygge end andre. Det kan være hjemme i stuen, under en afslappet gåtur i parken eller endda i bilen under en køretur. Jeg tilpasser mig og møder op der, hvor det føles mest komfortabelt for den enkelte.

Lad os starte samtalen nu

Jeg står klar til en uforpligtende snak, uanset om det handler om støtte til familier, børn, unge eller andre udfordringer. Mit ønske er at skabe trivsel i familier og styrke børns selvværd og tryghed.

Jeg kan kontaktes direkte på telefon 28 49 68 59 eller via mail på sidsel@pilgren.dk. I kan også udfylde min kontaktformular, hvor jeg vender tilbage på henvendelsen hurtigst muligt.

Skriv til mig

Kontakt information